Tog påkørte stor sten på banelegeme – nu søger politiet vidner

Nordsjællands Politi søger vidner efter et lokaltog fra Frederiksværkbanen fredag eftermiddag kl. 12.30 påkørte en stor sten, som lå på banelegemet.

Toget kørte i vestlig retning, og påkørslen skete vest for Hovedvejen i Gørløse.

Ingen personer er kommet noget til, men toget lækkede efterfølgende op mod 600 liter dieselolie, som følge af de skader, stenen anrettede på toget.

Det er endnu ikke klarlagt, hvordan stenen er endt på banelegemet, men det bliver nu efterforsket af Nordsjællands Politi.

I den forbindelse vil politiet gerne tale med vidner, som har set noget i eller omkring området godt 200 meter vest for hovedvejen i Gørløse mellem klokken 11.45 og 12.45. Vidner bedes kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *