Tre biler i færdselsuheld
Mandag eftermiddag skete et færdselsuheld i i krydset Jernbanegade og Rådhuspladsen i Frederiksværk.
Ifølge Nordsjællands Politi skete uheldet klokken 16 da en 21-årig kvinde fra Melby i bil kørte ud i krydset uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvilket medførte et sammenstød med en personbil ført af en 54-årig kvinde fra Vanløse, som blev kastet over i en 3. personbil ført af en 44-årig kvinde fra Frederiksværk.
Der skete ingen personskade ved uheldet, oplyser politiet.