Stjal skjorter og jakker fra udendørs tøjstativ
To jakker og syv skovmandsskjorter blev onsdag stjålet fra den udendørs udstilling hos en tøjforretning i Nørregade i Frederiksværk.
En mand gik simpelthen hen til udstillingen og stjal varerne, hvorefter han løb hen til en bil med en ventende medgerningmand.
De to mænd beskrives således:
A: mand, 25-30 år, spinkel af bygning, mindre lyst overskæg, lys i huden iført grøn halvlang polarjakke med
skindbesætning i hætten, grå bukser, sorte sko, lilla strikhue.
B: mand, 25-30 år, kraftig af bygning, lys i huden og blondt fuldskæg iført blå/sort vindjakke med hvide mærker på begge ærmer, blå cowboy buks og blå kondisko, grøn strikhue.
Tyveriet skete mellem kl. 12.23 og 12.26.