Silas Holst underviser i Dirty Dancing

Mathilde Norholt og Silas Holst i Dirty Dancing. Fotograf: Miklos Szabo

Det bliver frækt og forførende, når Silas Holst i næste måned kommer til Ølsted for at undervise i ‘Dirty Dancing’.

Vi har alle set det på film, hvordan Patrick Swayze i rollen som Johnny Castle forfører Frances “Baby” Houseman spillet af Jennifer Grey med sin ‘dirty dancing’.

Mange har siden forsøgt at gøre de to kunsten efter – og den 20. august er muligheden der, når Silas Holst giver undervisning i Ølsted Hallen.

Silas Holst har selv spillet rollen som Johnny Castle i musicaludgaven, som bl.a. har spillet for fulde huse i Tivolis Koncertsal.

Senest kunne Silas Holst ses i Saturday Night Fever – the musical og i 2019 er han med i endnu en stor opsætning, nemlig Flashdance.

Se mere om arrangementet på www.oelsted-if.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *