Juleoptog og adventshygge

Arkivfoto: Leamsii / Pixabay

I dag, 1. søndag i advent, afgår det traditionsrige juleoptog fra Lynæs til Hundested med brandbiler, heste og selveste julemanden.

Juleoptoget starter klokken 14.30 på Lynæs Havn og går forbi forbi Hundested Plejecenter, hvor ryttere og deres heste vil slutte sig til optoget. Derfra går optoget videre via Søndergade/Nørregade mod Gubbens Torv, hvor optoget vil være fremme omkring kl. 15. Man kan enten gå med hele vejen, eller slutte sig til undervejs.

På Torvet vil der blive danset om juletræet og der deles godteposer ud til de mindste. Bagefter er det muligt for alle interesserede børn, at få en gratis køretur i veteranbrandbilerne.

Der er også noget for den lidt ældre aldersgruppe; der kan købe pandekager hos brandmændene eller lækkerier hos Kaffebaren The Old Coffee Shop, der holder åben under arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *