Frederiksværk Hallen klar til genåbning

Frederiksværk Hallen er klar til genåbning efter omfattende renovering. Foto: Google Streetview.

Efter en omfattende renovering er Frederiksværk Hallen nu klar til igen at blive taget i brug. Det sker med en officiel indvielse på mandag.

Hallen har været lukket siden starten af april i forbindelse med renoveringen og planen var, at hallen skulle genåbne efter sommerferien. Men på grund af uforudsete forhindringer i forbindelse med etablering af den nye springgrav, hvor man under udgravning pludselig stødte på bløde/ustabile jordlag i undergrunden under hallens fundament, blev renoveringen forsinket.

Men på mandag d. 9. oktober indvies hallen officielt af borgmester Steen Hasselriis. Det sker kl. 16.30 og alle borgere, foreninger og andre interesserede er velkommen til at deltage i åbningen.

Renoveringen har betydet, at hallen, udover den nye springgrav, også har fået ny gulvbelægning, en balkonløsning, nye tilskuertribuner og bedre omklædningsfaciliteter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *