Drenge stjal energidrikke
En 14-årig dreng fra Frederiksværk blev mandag aften taget for butikstyveri i Bilka i Slotsarkaderne i Hillerød.
Sammen med en 15-årig dreng fra Helsinge, havde han stjålet nogle energidrikke.
På grund af drengenes alder kom en patrulje til stedet, og drengenes forældre samt de sociale myndigheder blev kontaktet i forbindelse med sagen.